Pushymums.dk

  • dig selv samt din baby i barnevogn eller klapvogn
  • sports- eller fritidst?j
  • et par gode sko
  • liggeunderlag
  • en flaske vand
  • en portion godt hum?r











Find os p? Facebook



Læs hvad tidligere PushyMums siger om træningen!
 
Vi vil SÅ gerne have kommentarer om, hvad I synes, at PushyMums har givet jer; God træning - hyggeligt samvær - frisk luft - en god gå-tur - en bedre holdning - lidt sjov i hverdagen - en god veninde eller... Det kan være hvad som helst.
 
Send en mail til info@pushymums.dk - I behøver ikke skrive navn - men det kunne da være rigtig hyggeligt - også gerne baby's navn!
 
Glæder os til at høre fra jer...
 


Til alle kommende mødre, barslende mødre og alle der i det hele taget er i nærheden af en baby – hermed en opfordring

 

Jeg er en Pushy Mum by hart, der netop har afsluttet min barselsorlov.

 

Da min baby var 4 uger gammel og jeg stod med 8 kg ekstra på sidebenene og var overdrevet træt og uden overskud og havde et barn, der konstant klynkede nat og dag, var jeg ikke mange sure sild værd.

 

Jeg så tilfældigt et program om Pushy Mums og tænkte at det måtte jeg prøve. På det tidspunkt, havde jeg kun trænet nogle blide opstarts øvelser og gået nogle ture og ellers ikke rørt mig. Men jeg mødte op en forårsdag i april, nede ved Charlottenlund Fort og derfra ændrede min barselsorlov sig markant. Der stod en hel masse mere eller mindre nybagte mødre, i mere eller mindre tilfældigt træningstøj med barnevogne, babyer og en særlig måtte man kunne ligge på.

 

Jeg følte mig straks velkommen og tilpas og som en del af gruppe, på en helt anden måde end jeg tidligere har oplevet i et fitness center og deres mor/barn hold. Træningen med Pushy Mums, er mere back to nature, mere udfordrende og meget mere end bare træning.

 

Lise stod klar, med hendes jyske lune og stålfaste vilje til at give alle en god oplevelse hver gang. Pludselig råber hun at vi skal løbe op af en trappe og uden at tænke på, hvor mange måneder siden det var jeg havde løbet og hvor dårlig form jeg var i, så løb jeg bare – og pludselig kunne jeg bare. Det var en helt åbenbaring – min krop var i gang og den virkede – om end ikke som den gjorde en gang – men den virkede.

 

Jeg fik gennemført træningen og øvelser og jeg gik derfra med det største smil på læben. Jeg følte ikke bare at jeg havde været til træning, men at jeg havde taget første skridt imod at ”få mig selv tilbage” efter min 2. fødsel. Derfra var jeg stort set til Pushy Mums træning, to gange om ugen, resten af min barselsorlov. Det bevirkede, at jeg blev langt mere positiv og at trætheden lettede en smule fra kroppen, efter de virkelig dårlige nætter. Kombinationen af frisk luft og fokuseret træning, med de sejeste nybagte mødre, havde en overvældende effektiv. Jeg følte mig markant gladere og havde markant mere overskud, de dage jeg var til Pushy Mums end de dage, jeg ikke var. Langsomt men sikkert begyndte de ekstra kilo også at rasle af mig og min form vendte tilbage til det niveau jeg havde før jeg blev gravid.

 

Jeg fik de fleste fra min mødregruppe med til træningen og det skabte et endnu bedre sammenhold i vores gruppe, at vi stod der i mærkeligt træningstøj og kæmpede os frem med vores babyer. Da vi lå fem piger, på hver vores måtte i Charlottenlund skov, mens der stort set var skybrud og himmel og skov stod i et, der følte vi os så seje og uovervindelige.

 

Lise har en særlig evne, til at ramme den enkelte Pushy Mum på den helt rigtige måde, sådan at hun får skubbet på, lige præcis så langt som der er brug for. Hun er positiv og fokuseret hver eneste gang og hun giver alle følelsen af, at hun er vildt glad for at netop jeg er dukket op i dag.

 

Pushy Mums og Lise, fik en afgørende betydning for min barsel og jeg savner det helt vildt. Jeg anbefaler det til alle og vil herved sende opfordringen videre…

 

De bedste hilsner

 

Pushy Mum by hart

Med venlig hilsen

Mai-Brit Storm Thygesen 
Overenskomstchef




Jeg er mor til en lille dreng på 8 mdr og har nu i nogle mdr gået fast på søndermarksholdet to gang i ugen. Jeg er simpelthen blevet afhængig af det glæder mig vildt til jeg skal afsted. Det er og bliver der ultimative "barselsdrug" for mig. Selv nu hvor i holder ferie og jeg selv efterfølgende, så skal der da løbes nogle km. Intet mindre end fantastisk koncept. 
Venligst
Sanne Kierkegaard


 
Efter min mening er cirkeltræning optimalt for at holde sig i form og genopbygge kondi og muskelmasse. Jeg har altid løbet meget på egen hånd, men ikke været så god til at presse mig selv til den hårde træning. Til Pushymums er der er dejlig stemning, der gør det hyggeligt at komme, og jeg er på bare tre mdr med træning én gang om ugen blevet væsentlig mindre træt! Jeg har heller ikke så ondt i ryggen, som jeg havde før. 

Kira, pushy mum enthusiast



Kære Lise
 
Jeg går på Pushy Mums-holdene i Søndermarken og er vanvittigt glad for de ugentlige træninger. Det er utroligt effektiv og energi-givende træning, som hjælper mig til at tabe de sidste svære kilo efter graviditeten. Stor ros til især Feline, som virkelig giver os kærligt, men bestemt, trænings-spark i barsels-numsen. Det hjælper en op på hesten igen efter måneder i både mental og fysisk barsels-hygge-nygge-kage-sump.
 
Min barsel lakker mod enden og dermed kan jeg desværre ikke længere gå på holdene i hverdagene. Jeg bliver faktisk direkte vemodig ved tanken. Jeg tænkte derfor på, om ikke I kunne oprette et weekend-hold, så jeg kan holde min nyvundne form ved lige. Optimalt set ville det ligge i Søndermarken, men andre steder omkring city vil også fungere. Især, hvis det er tæt på metro.
 
Mvh. Astrid Levin


 
Jeg træner i Fælledparken og har Anne som instruktør. Jeg har kun positive ord om denne kvinde. Hun er super opmærksom på både nye og "gamle" pushymums dvs tempoet passer til det "niveau" man er på. Alsidig træning, hvor vi kommer hele kroppen igennem. Hele tiden fokus på vejrtrækning, bækkenbund, holdning og "respekt for vores egen krop" - hun er masser af power!
 
Tak for et fantastisk koncept! Jeg er simpelhen så glad for at gå til træning hos jer - det giver mig masser af overskud i hverdagen og det er super hyggeligt at være aktiv sammen med andre "barnevognstrillere"
 
Kh Gitte 
 

 
Jeg har én gang været Pushymums utro. Jeg fik for nylig 14 dages gratis træning i et fitness center. Og jeg hoppede til, for det kunne jo ikke skade.. Jeg meldte mig til et mor/barn hold, men altså æv. Den dag jeg skulle ind i et svedlugtende indendørs center, var årets første sommerdag. Jeg efterlod solen udenfor, og gik ind - advr og bvadr hvor der lugter, er mange mennesker og er mørkt og kedeligt. Så endnu en gang fik jeg bekræftet hvor skønt pushymums er. Jeg har været med siden januar og har fået rigtig meget ud af det:

- fået hjælp til at tabe mig, så jeg nu vejer 20 kg mindre end jeg gjorde før jeg blev gravid!
- fået en grundform, så jeg er kommet i gang med at løbe hvilket ALDRIG tidligere er lykkedes. Jeg løb for første gang 5 km uden pause i maj måned
- en masse frisk luft, gode grin og en sund kulør (og brune hænder)
- en glad baby, der enten sov eller fulgte interesseret med i hvad mor og alle de andre damer lavede

Anne er super kompetent, og super sød. Hver time er sjov og givende, også selvom holdet er fyldt op og hun har travlt med nye..

Så top-karakterer herfra!

Charlotte og Mathilde, 10 mdr.


 
Jeg begyndte PushyMums allerede som højgravid (var faktisk gået over tiden), og det var bare superhyggeligt med alle de små babyer, når man selv er lige oppe over. Da jeg endelig havde født kunne jeg SLET IKKE vente med at komme i gang, men problemer efter fødslen gjorde, at jeg var nødt til at vente til 4 måneder efter fødslen. SÅ kunne jeg heller ikke vente længere, og endelig kunne jeg deltage med min egen lille baby.
 
Det er virkelig god og effektiv træning, selvom der også mulighed for at tage den mere med ro i begyndelsen. Kroppen bliver arbejdet godt igennem, og uanset hvor træt, indadvendt, gnaven og formummet man kan føle sig sådan en våd, sur, regnfuld, blæsende morgen, så bliver man i sindssygt godt humør i PushyMums selskab, uanset hvor meget man stritter imod! Så vejret er IKKE en undskyldning for ikke at deltage. Det er nærmest endnu bedre i hårdt vejr, for så føler man sig så supersej og ovenpå og fuld af overskud, end i strålende solskin, selvom det selvfølgelig også er lækkert.
 
I LOVE PUSHYMUMS
 
PushyMums is a walk in the park... :-)
 
Sol Raja
og Conrad 6 måneder